Fodbehandling

Der er mange gavnlige effekter af fodbehandlinger

Forebyggelse af komplikationer:

Regelmæssige fodbehandlinger kan hjælpe med at opdage og behandle problemer tidligt, hvilket er særligt vigtigt for personer med diabetes.

Forbedret blodcirkulation i fødderne:

Massage og fjernelse af hård hud kan forbedre blodcirkulationen i fødderne.

Smertelindring i fødderne:

Behandling af ligtorne, hård hud og hælrevner kan reducere smerte og ubehag.

Bedre fodhygiejne:

Regelmæssig pleje af neglene og huden på fødderne kan forhindre infektioner og andre problemer.

Øget velvære:

Fodpleje kan give en følelse af afslapning og velvære, hvilket kan have en positiv indvirkning på det generelle helbred.

borger.dk kan du læse mere om hvordan du kan søge tilskud til almindelige fodbehandlinger.

Hvad indebærer en fodbehandling?

  • Først et fodbad i et lunt og afslappende urtebad
  • Herefter klipning, rensning  og slibning af negle
  • Herefter fjernes hård hud og ligtorne
  • Hælrevner og øvrige revner behandles
  • Undervejs modtager du gode råd om føddernes pasning og pleje
  • Vi slutter af med en afslappende fodmassage med plejende creme. På den måde stimulerer vi blodcirkulationen og det giver en følelse af velvære.

Velvære kommer nedefra. Er der smerter under foden eller mellem tæerne mærker man hvert skridt man tager.

En fod behandling begynder som skrevet med et fodbad. Derefter undersøger fodplejeren foden for at få overblik over behandlingen.

Der klippes, renses og slibes negle, hård hud og evt. ligtorne og revner beskæres, der gives gode råd med henblik på hvordan klienten selv kan vedligeholde sine fødder.

Er der en nedgroet negl, kan den rettes op med bøjlebehandling, hvor der med det rette værktøj formes et lille stykke fjederstål, som tilpasses neglen og til sidst klæbes på, så den sidder godt fast. Se afsnit om nedgroede negle.

Efterfølgende masseres fødderne med en plejende creme.

Hvordan kan jeg selv pleje mine fødder mellem behandlingerne?

Undervejs i behandlingen får du gode råd til hvordan du skal passe og pleje netop dine fødder mellem behandlingerne. Generelle råd til at passe og pleje dine føder er blandt andet:

  • Hold fødderne rene og tørre
  • brug en god fodcreme dagligt
  • undgå at gå barfodet i offentlige områder for at forebygge infektion

Hor ofte bør jeg få en fodbehandling?

Mange vælger at komme på klinikken til fodbehandling 2 gange om året, før sandalerne skal frem og igen når støvlesæsonen nærmer sig, og andre hver anden måned.

Er der risici ved fodbehandlinger?

Når de udføres af en uddannet fodplejer så er du godt sikret en god og sikker behandling, derfor er det også vigtigt at du vælger en kvalificeret og veluddannet behandler til at passe på dine fødder.

Hvad koster en fodbehandling?

Alt afhængigt af hvilken behandling der er behov for kan du finde priserne i vores prisliste her.

Fodbehandling
Under fodbehandlingen fjerner fodplejeren blandt andet hård hud og ligtorne
Negle bliver også passet og plejet under en fodbehandling
Under fodbehandlinger behandles eventuelle revner og sprækker som kan være meget smertefulde
På fodklinikken laves fodbehandlinger der fjerner hård hud og ligtorne.
I tilfælde af nedgroede negle laves der en behandlingsplan som kan rette op på problemet over 6 måneder.