Nedgroet negl

Årsag til dette er oftest, at neglen er klippet forkert – ned i hjørnet, så den derved ikke kan vokse op over kanten igen. Overvægt eller graviditet kan også være en årsag. Det giver smerter, rødme, hævelse og betændelse!

Der er flere ting, du kan gøre for at behandle en nedgroet negl derhjemme:

  • Fodbad: Et varmt fodbad i 15-20 minutter kan hjælpe med at blødgøre neglen og huden omkring den.
  • Klip neglen lige over for at forhindre, at den vokser ind i huden.
  • Brug sko, der passer godt: Sko, der er for små eller for store, kan forårsage nedgroede negle. Sørg for at have sko, der passer godt og giver støtte til dine fødder.

Hvis du har en svær nedgroet negl eller hvis din negl er betændt, skal du kontakte en fodplejer som kan fjerne neglen eller anvende en bøjle for at hjælpe neglen med at vokse korrekt ud.

Bøjlebehandling af nedgroet negl

Korrekt behandling af dette er bøjlebehandling. Fodplejeren former et stykke kirurgisk fjederstål, og sætter det meget forsigtigt ned under neglens frie kant (der ofte er gemt langt nede i falsen) Når bøjlen er fastgjort i den ene side, skal den skubbes på plads i den anden bagefter.

Fjederstålet laver et træk på neglen, så den løftes få millimeter op, og derved ikke rammer det betændte hud, og så gør det ikke ondt mere.

Bøjlen limes fast på neglen med noget negleklæb, og bliver siddende til neglen skal klippes næste gang. 

En bøjlebehandling hvor neglepladen skal løftes op, strækker sig ca over ½ år.

Du skal derfor komme igen hver gang neglen skal klippes, så bøjlen kan blive flyttet og korrigeret, indtil neglen er fin og normal igen.